|
|
|
 |
|
 |
TraditionerI Svanehuset har vi nogle fælles traditioner for hele institutionen og traditioner i de enkelte grupper.

|
SommerfestEt arrangement hvor børn og medarbejdere hygger sig sammen omkring grillen og ønsker hinanden god sommer. Der er underholdning både af nogle af husets ansatte og af ude frakommende. Bl.a. lejer vi et par heste, så børnene kan blive trukket rundt på området. Når vi har valgt, at dette arrangement er uden forældre, er det fordi, der er børn hvis forældre ikke kan komme, når der inviteres. Dette er svært, og de pågældende bruger meget tid til at kigges efter: ”Mine forældre”.
Foto fra festen |
Svanehusets fødselsdagsfestDen første søndag i september holder vi Svanehusets fødselsdag. Her inviteres forældre, søskende og bedsteforældre. Også her er vi udendørs og griller – heldigvis har vejret været godt hver gang, da vi ikke har et sted inde, hvor alle kan være. Dette arrangement er også med forskellig underholdning, men altid med Lykkehjulet, hvor man har mulighed for, for 1 kr. at vinde en lille præmie.
Foto fra festen |
JuletræsafhentningFørste søndag i december lejer vi busser og kører en tur på landet, hvor vi henter juletræer. Vi kører til det økologiske landbrug ”Grandtoftegaard” i Pederstrup lige udenfor Ballerup. Her er det muligt for alle børn – uanset handicap eller adfærd – at få en god oplevelse. Her deltager også forældre, bedsteforældre og søskende. |
FastelavnFastelavn holdes forskelligt fra år til år, og forskelligt fra gruppe til gruppe og med eller uden forældre. Ofte slår grupperne sig sammen på tværs. Der er som regel tøndeslagning og de børn der har lyst, kan blive klædt ud - der er selvfølgelig også fastelavnsboller. |
PåskeI samarbejde med køkkenet arrangeres der påskefrokoster i grupperne, for børnene og de medarbejdere, der er i Svanehuset den dag. |
MortensaftenHer får vi and, men laver også en lille generalprøve på julemaden med risalamande. Det er altid en succes hos både børn og voksne. |
JulefestI grupperne holder man også individuelle julekomsammener med forældrene. Nogle af grupperne vælger at gøre det samme dag, som vi henter juletræ. Så klippe-klistre de, når vi kommer tilbage til Svanehuset, pynter juletræet og spiser risengrød. Andre grupper vælger en anden dag til disse aktiviteter. |
JuleaftenAfhængigt af hvor mange børn der er i Svanehuset den 24. december, holder grupperne jul sammen eller individuelt. Der er juletræ, julemad, julemusik og gaver til alle. |
JulefrokostGrupperne holder i samarbejde med køkkenet julefrokost for de børn og medarbejdere, der er i Svanehuset i juledagene. |
NytårsaftenHolder alle grupper fest, da alle børn stort set er i Svanehuset. |
FødselsdageFødselsdage planlægges og holdes individuelt i grupperne. Fødselsdagsbarnet vælger menuen for hele huset denne dag. |
Koloni og ferierAlle grupperne planlægger hvert år en fælles koloni. Nogle tager af sted sammen, andre deler gruppen op i mindre enheder. Ind i mellem arrangeres der også individuelle ferierejser for mindre grupper, oftest de børn og unge der ikke har mulighed for at komme af sted sammen med deres familier. |
|
 | |
| | |